MALERIER


NR. 18 - det manglende verdensmål.

I Kunstnerfløjen arbejdede vi i 2022 med de 17 verdensmål.
Dyr og dyrevelfærd er desværre ikke et verdensmål.
Jeg ser et fokus på sameksistens mellem dyr og mennesker som essentielt for en bæredygtig verden.


Derfor gik jeg igang med en serie malerier med temaet dyrevelfærd.
Men hvordan udtrykker man fokus på dyrevelfærd på en positiv måde?


Min løsning er at give dyrene vinger og dermed øjeblikkelig FRIHED og VALG.

Det har i første omgang resulteret i 12 færdige malerier og 7 igangværende af truede dyr og husdyr.


Jeg er selv blevet overrasket over resultaterne. Af den kraft, ophøjethed og værdighed dyrene hver især er kommet til at udstråle.


Det er gået op for mig, at det har vi brug for at se og tale om. Dyr, sat i en anden kontekst.


Mennesket har i den grad indskrænket de fleste dyrearters naturlige levesteder til næsten ingenting. Andre arter bliver mishandlet som en forbrugsvare under frygtelige forhold.

Verdensmålene handler om at standse op og finde nye bæredygtige måder at gøre alting på, for at sikre os en fremtid på denne klode.


En fremtid, der er betinget af sameksistens med naturen og cirkulære forbindelser.
For hvad ville denne verden være uden dyr?


Derfor har jeg valgt at kalde denne serie


NR. 18 - det manglende verdensmål.

DO YOU WANT MY NEWSLETTER


- Then fill out this form